• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Legende betvivler Ronaldos værdi: Et kæmpe problem

Foto: Getty Images

Eksperten mener, at Cristiano Ronaldo er et Manchester Uniteds helt store problemer, mens han samtidig agerer redningsmand for klubben i flere situationer.

Af tipsbladet.dk

Manchester United er inde i en dårlig periode, som søndag kostede den norske træner Ole Gunnar Solskjær jobbet som cheftræner. 

Det er i lang tid blevet diskuteret, hvad årsagen til holdets dårlige periode er, og her er flere forskellige aktører blevet nævnt. 

Først og fremmest blev Ole Gunnar Solskjær kritiseret for sine manglende taktiske evner, og søndag fik det så også den konsekvens, at ledelsen i Manchester United valgte at stoppe samarbejdet med ham. 

Men ifølge fodboldeksperterne Jamie Carragher og Thierry Henry stopper problemerne i Manchester United ikke der. 

For på banen er det tydeligt for dem, at der er én spiller, der både er roden til meget skidt, og samtidig agerer redningsmand i flere situationer. 

- Det er utroligt, hvordan en klub med en størrelse som Manchester United kan lade sin skæbne hvile på skuldrene af en 36-årig mand. Cristiano Ronaldo har en utrolig evne til at score mål, men hvis han ikke gør det, er han blot en passagér i Uniteds kampe, siger Jamie Carragher til CBS Sports og fortsætter.

- Det er tydeligt. Han scorer i næsten hver kamp, og derfor kan de godt acceptere det lige nu, men kommer han ind i en periode på fem kampe uden at score, er det et kæmpe problem for Manchester United, siger han. 

Thierry Henry er helt enig med Carragher, og han fortæller, at Cristiano Ronaldo både er Uniteds gift og medicin på samme tid, hvilket ikke er en nogen god kombination. 

- Problemet er, at det er rigtig skidt, når giften også er din medicin. Han scorer måske til sidst imod Villareal, men i hele kampen som helhed er han jo ikke med i presset for eksempel, siger han. 

Cristiano Ronaldo står noteret for 10 mål i Manchester United-trøjen denne sæson.

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.