• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Højbjerg efter Spurs-skifte: Jeg har noget, jeg kan give til det her hold

Foto: Tottenham Hotspur

Læs og se det første interview med Pierre-Emile Højbjerg i rollen som Tottenham-spiller her.

Af tipsbladet.dk

Tottenham har fået en ny dansker.

Pierre-Emile Højbjerg får nummer fem og en femårig kontrakt i Tottenham Hotspur. Det har Premier League-klubben meddelt tirsdag aften.

Danskeren skifter dermed tilværelsen i Southampton ud med Tottenham, hvor træneren nu hedder José Mourinho og holdkammeraterne blandt andet tæller VM-topscorer Harry Kane og den offensive stjernespiller Son Heung-Min.

Højbjerg sætter nu også selv lidt ord på skiftet.

- Det har været vigtigt for mig at spille i en klub, hvor jeg kan se mig selv spille i mange år. Tottenham er den klub. Jeg er meget stolt, glad og spændt, og jeg tror, at klubben går en stor fremtid i møde, som jeg gerne vil være en del af, siger Højbjerg til klubbens hjemmeside og fortsætter.

- Tottenham har fantastiske spillere, en fantastisk manager og et fantastisk setup. Noget af det første jeg sagde til min kone var, at når fansene må komme tilbage på stadion, så skal du være den første på tilskuerpladserne. For det er uvirkeligt. 

Danskeren har altid været kendetegnet for at give meget af sig selv i interviews, og den første snak med pressefolkene i Tottenham er ingen undtagelse.

- Hvis du ønsker at opnå store ting, kræver det 11 ledere på banen. Det kræver at alle tager ansvar på deres position og giver alt hvad de har for holdet. Jeg er selv opdraget med et krav om, at man skal kunne tage vare på sig selv. Min far rejste meget, så min mor var alene hjemme med tre børn. Der var ikke noget unormalt ved det, men det var den måde, som jeg tilegnede mine værdier på. 

- Da jeg forlod Danmark som 16-årig for at komme til Tyskland, krævede det endnu mere for at kunne stå på egne ben. Det er aldrig nemt for et barn at flytte i den alder og skulle lære et nyt sprog også. Jeg måtte omstille mig hurtigt, men jeg har aldrig glemt, hvem jeg er. Som årene er gået, har jeg lært meget, men jeg har stadig holdt fast i mine egne værdier, lyder det fra Højbjerg, som slutter af med ordene:

- Det føles rigtigt at være her nu, og jeg føler, at jeg har noget, som jeg kan give det her hold. Nu er jeg her, og jeg glæder mig til at falde til.

Pierre-Emile Højbjerg nåede at spille 134 kampe for Southampton.

---------------------------

Se SønderjyskE - AaB og Brøndby IF - AC Horsens på Dplay med spotpris til clbold.dk og Tipsbladets læsere. SE MERE HER.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...