Video : Tipsbladet
Champions League

Holdkammerat: Neymar kan vinde Ballon d’Or

Ander Herrera tror på, at Neymar kan blive kåret til årets spiller i verden.

Da Neymar tryllede rundt i Barcelona, blev han ubetinget nævnt som arvtageren til Lionel Messi og Cristiano Ronaldo.

Virkeligheden har dog lidt overhalet Neymar, der har haft svært ved at finde de magiske præstationer frem, samtidig med, at spillere som Kylian Mbappé er trådt ind på den store scene.

Alligevel mener Ander Herrera stadig, at Neymar kan nå at vinde Ballon d’Or.

- Jeg er glad for at spille med Neymar. Jeg vil ikke tale om hans transfervindue. Nu er han hos os. Han er en fantastisk spiller, der kan vinde Ballon d’Or i denne sæson, om et år eller to. Vi er meget glade. Jeg håber, han kan spille sådan her hele sæsonen, siger Ander Herrera til L’Equipe.

Neymar har i de to sidste Ligue 1-kampe scoret det enlige mål i PSG’s kampe og dermed egenhændigt sikret sin klub seks point.