Video : Tipsbladet
Champions League

Hot tysk træner: PL er et mål for alle

Leipzig-cheftræner Julian Nagelsmann taler varmt om en fremtid i Premier League.

Julian Nagelsmann stormede frem i en ung alder som træner i Hoffenheim, og nu kæmper han om mesterskabet med Leipzig. 

Det har fået flere store klubber til at vise interesse for den tyske træner. 

Nagelsmann afviste Real Madrid i 2018, men han kunne godt se sig uden for Tyskland en dag. 

- Min oprindelige tanke er at blive i Leipzig i fire år, men man ved aldrig, hvad der sker i fodbold. Premier League interesserer mig, men det gør andre Bundesliga-klubber og La Liga også, men her ville jeg skulle forbedre mit spanske først, siger Nagelsmann til The Independent.

- Jeg ved, det er meget hårdt i England. Jeg har læst interviews med Klopp og Guardiola om det intense program og kravene til spillerne og staberne. Jeg har mange intresser uden for fodbolden som motorcross, ski og oplevelser med familien.

- I Premier League er der ikke tid til noget andet. Det er fodbold, fodbold, fodbold. Men der er nogle klubber, jeg følger tæt, og Premier League er et mål for alle trænere.

Den bare 32-årige træner har vundet 57 % af sine kampe i Leipzig.