Video : Tipsbladet
Champions League

Hvad tænker Conte på? Vil hente Burnley-spiller til Inter

Antonio Conte har den engelske Burnley-spiller, Jay Rodriguez, på sin liste over mulige indkøb til angrebet, erfarer Calciomercato.

Da Burnley i sommer valgte at hente klubbens tidligere spiller, Jay Rodriguez, tilbage til Turf Moor efter en periode i West Bromwich, var der nok ikke mange, der havde regnet med, at han blot tre måneder senere ville blive kædet sammen med Inter.

Ikke desto mindre er det dog tilfældet for den engelske angriber.

Calciomercato erfarer således, at Antonio Conte har Rodriguez med på en liste over mulige angribere, som italieneren ønsker at hente til klubben, så Romelu Lukaku af og til kan blive aflastet.

Det italienske medie beretter desuden, at listen også tæller Olivier Giroud, Andrea Petagna og Kevin Lasagna.

Ifølge BBC købte Burnley den 30-årige angriber, der lavede 22 scoringer i Championship i sidste sæson, tilbage til klubben for omkring 42 millioner kroner.

I denne sæson har Jay Rodriguez indtil videre nettet to gange i otte kampe. I sin Burnley-tid er det blevet til i alt 43 scoringer i 136 kampe.