Video : Tipsbladet
Champions League

Hylder City-profil: - Han kan blive stjernespilleren til EM

Phil Foden blev tirsdag matchvinder mod Dortmund, og den 20-årige englænder bliver nu sammenlignet med Manchester City-legenden David Silva.

Phil Foden har blot spillet seks landskampe, men Manchester City-profilen kan blive den store stjerne til sommerens EM-slutrunde. 

Sådan lyder det nu fra talkSPORT-værten Tony Cascarino, efter at Foden tirsdag scorede sejrsmålet i Manchester Citys 2-1-sejr over Dortmund i Champions League-kvarfinalen. 

- Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at han bliver fast starter for England. Jeg vil gå så vidt som at sige, at han kan blive stjernespilleren i den slutrunde, lyder det således fra Cascarino. 

Foden fik da også spilletid i alle Englands tre VM-kvalifikationskampe under den netop afsluttede kandskampspause. Manchester City-stjernen startede desuden inde mod både Albanien og Polen. 

Sammenlignet med klublegende
Også den tidligere Tottenham-angriber Darren Bent hyldede Phil Foden efter det sene sejrsmål mod Dortmund. 

- Han var brilliant, sensationel. Hans boldføling og den måde, han bevæger sin krop... han er som en mini-David Silva. Men han er nok mere målfarlig end Silva. Der er dog ingen, der er bedre end Silva, hvad pasningsspillet angår, lød det således fra Bent. 

Der venter dog en vanskelig kamp for Foden og Manchester City i Tyskland i næste uge, hvor et 1-0-nederlag vil sende Pep Guardiolas mandskab ud af Champions League.