Video : Tipsbladet
Champions League

Inter er i Manchester: Prøver at lande Alexis

Et skifte til Serie A lurer stadig omkring chilenske Alexis Sanchez, for nu håber Inter meget på at kunne lande en aftale i Manchester.

Det er nok næppe den helt store overdrivelse at sige, at det ikke er gået alt for godt i forholdet mellem Manchester United og Alexis Sanchez trods store forhåbninger. Chile-angriberen har da også været et stort salgsemne denne sommer, og det er han stadig.

Især virker det til at være Serie A, der trækker. Senest blev Manchester United og AS Roma faktisk enige om en aftale, men den endte med at gå i vasken. Nu er der så endnu en italiensk bejler på banen.

Ifølge Sky Sport Italy har Inter sendt repræsentanter til England og til Manchester. Deres klare mål er at lande en aftale med klubben og med Alexis, og i øjeblikket forhandler man på livet løs.

Førsteprioriteten i Inter var ellers Roma-angriberen Edin Dzeko, men den faldt igennem, da Dzeko hellere ville blive i Rom. Nu er målet så Alexis, men Inter har flere muligheder på ønskelisten.

Her står nemlig også den tidligere Tottenham-angriber Fernando Llorente, Ante Rebic fra Frankfurt, Timo Werner fra RB Leipzig og Arkadiusz Milik fra Napoli.

Tilbage omkring Alexis er det også en mulighed at blive i Manchester. United-manager Ole Gunnar Solskjær var fredag ude med en melding om, at Alexis Sanchez kunne blive, og at han formentlig ville komme til at spille "mere end ventet".