Video : Tipsbladet
Champions League

Inter-manager afviser snak om Ibrahimovic

Antonio Conte ønsker ikke at snakke om Zlatan Ibrahimovic, der kan være på vej til Italien.

Til december udløber Zlatan Ibrahimovic’ kontrakt med LA Galaxy i USA, og dermed begynder der så småt at være rygter om, hvad svenskeren så skal.

Den 38-årige svensker har erklæret sig åben for at skifte tilbage til Italien, men manageren i Inter, Antonio Conte, har intet at sige om muligheden for at hente Ibrahimovic.

- Jeg taler ikke om spillere, der ikke er mine. Det ville ikke være respektfuldt. Jeg har selvfølgelig respekt for Ibra. Han er en spiller med kvalitet og har skrevet historie, siger Antonio Conte ifølge goal.com.

- Jeg respekter ham og rangerer ham højt, men det er ikke i orden at tale om andre. Jeg har også stor tiltro til mine spillere og respekt for mit eget hold. Vi bliver bedre.

Zlatan Ibrahimovic har spillet i både Juventus, AC Milan og Inter i Italien.