Jamie Carragher om Liverpools to angriber-emner: Jeg ville hente begge
Foto: Getty Images
Champions League

Jamie Carragher om Liverpools to angriber-emner: Jeg ville hente begge

Liverpool-legenden Jamie Carragher mener, at Jürgen Klopp har den bedste fronttrio i verden, men klubben bør ikke desto mindre overveje at hente både Timo Werner og Jadon Sancho til sommer.

De forsvarende Champions League-mestre, Liverpool, led et smertefuldt nederlag, da de i tirsdags måtte rejse hjem til England, efter at have tabt 1-0 til Atletico på Wanda Metropolitano. 

Flere eksperter har efter kampen peget på, at Liverpool mangler bredde i offensiven. Den tidligere 'Reds'-kaptajn, Jamie Carragher, er ikke uenig i analysen. 

- Ja, det kan siges (at Liverpool har den bedste fronttrio i verden, red.), men ting kan hurtigt ændre sig. Det store problem for Liverpool er, at når en af de tre ikke spiller. Så når Mané udskiftes, så bringer man Divock Origi på banen, siger Carragher i et interview med Viasports Jan Åge Fjørtoft.  

- Han er en Liverpool-legende, på grund af, hvad der skete sidste år på samme stadion, Wanda Metropolitano, i Champions League-finalen, men det er ikke helt godt nok til det bedste hold i verden. 

Derfor bør Klopp da også lede sig om efter en verdensklasse offensivspiller, mener Carragher. 

- Liverpool mangler helt sikkert en angriber fra den øverste hylde, som de bør hente denne sommer. Sancho eller Werner? Jeg ville tage begge.