• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

- Jeg bruger meget tid på at forsvare Danmark

Foto: Getty Images

Peter Schmeichel fortæller, at han tænker på dansk fodbolds interesser i arbejdet med at afholde VM hvert andet år.

Af tipsbladet.dk

Peter Schmeichel er stor fortaler for et VM hvert andet år, og han er en del af det advisory board, som er styret af den tidligere topmanager Arsene Wenger, der er opsat for at udvikle forslag til fodbolden fra år 2024 og frem. 

Peter Schmeichel afholder individuelle møder med franskmanden, og her forsvarer han dansk fodbolds interesser, når forslag om, hvordan eksempelvis kampprogrammer skal gå op med det nye VM-format. Det fortæller han i et stort interview til Politiken

- Jeg bruger rigtig meget tid på at forsvare Danmark. Et VM hvert andet år skal jo passe i den kalender, vi har. Den kalender, der er lagt frem, er uhensigtsmæssig. Jeg bruger rigtig meget tid på at forsvare Danmark. Et VM hvert andet år skal jo passe i den kalender, vi har. Den kalender, der er lagt frem, er uhensigtsmæssig. Men omvendt er det også meget rart at få lov til at sige for eksempel det om Danmark og kalenderen, for det er der ingen andre, der tænker på, konstaterer den tidligere landsholdsmålmand. 

Tidligere har Peter Schmeichel fået kritik for at bakke op om FIFA's forslag om et VM hvert andet år. Til mediet fortæller han dog, at han taler ud fra en fodboldspillers synspunkt, når han siger, at forandringen giver mening. Han bruger sig selv som et eksempel, i og med han spillede på landsholdet i 14 år og kun var med til et enkelt VM. 

Han erkender også, at han er stor tilhænger af det forslag, som indebærer 25 klubfrie dage, hvor klubberne ikke kan råde over spillerne. Til gengæld er der et clash mellem Arsene Wengers forslag om, at VM skal være funderet på et kvalifikationssystem med grupper på fire lande, som spiller seks kampe og en eventuelt syvende i en playoff-kamp for at det hele vil gå op. Dette indrømmer Schmeichel kan være en god idé for resten af verden, men at det er et no-go i de skandinaviske lande, da rigtig mange kampe her bliver spillet i netop oktober, fordi vejret er til det. 

Han fortæller yderligere, at forandring er nødvendig for at følge med i den måde verden udvikler sig på, og at unge mennesker skal holdes til ilden med det rigtige indhold - ellers er de væk. 

Derudover siger han i interviewet, at han godt var klar over, at han trådte ind i et højpolitisk område ved at ytre sig om emnet, som i øjeblikket fylder meget i international fodbold.

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.