Video : Tipsbladet
Champions League

Kæmpe nedtur for Barça: Coutinho skadet

Philippe Coutinho har fået en skade i baglåret, og klubben kan endnu ikke sige noget om, hvor længe han vil være ude.

Der har ikke været meget at smile af for FC Barcelona i denne sæson indtil nu. I weekenden tabte man med 1-3 hjemme til Real Madrid, og det sker efter en periode med svingende resultater og nogle ret sure stjerner.

En af de mere positive overraskelser har dog været Philippe Coutinho. Offensivspilleren har gjort det godt efter at være kommet retur fra Bayern München, men selv ikke det kan man glæde sig over længere på Camp Nou.

Nu melder FC Barcelona nemlig, at Coutinho i forbindelse med kampen mod Real Madrid har pådraget sig en skade:

- En test søndag formiddag har afsløret, at Philippe Coutinho har en skade i venstre baglår. Præcis hvor længe, det vil holde ham ude kommer an på, hvordan skaden udvikler sig, skriver FC Barcelona på klubbens hjemmeside.

Selvom FC Barcelona ikke ved, hvornår COutinho er tilbage, er det sikkert og fast, at han misser midtugens Champions League-duel mod Juventus.