Video : Tipsbladet
Champions League

Kæmper for klimaet: Ajax dropper flyet til udekamp i Champions League

Ajax ønsker at gå forrest i kampen for klimaet, og hollænderne har således tænkt sig at taget toget til Frankrig.

Når Ajax i slutningen af november skal møde Lille på udebane i Champions League er det med en ren samvittighed.

Hollænderne har således nu meddelt, at man af hensyn til klimaet ikke vil rejse med fly til opgøret i Frankrig. Det skriver NS.

Vil vær et godt eksempel
Lille er en af de nordligste byer i Frankrig. Byen ligger tæt på den belgiske grænse, og der er således ikke mere end omtrent 300 kilometer fra Amsterdam til Lille. Ajax-truppen skal således ikke tilbringe mere end to-en-halv time i toget, forlyder det.

Ajax-direktør Edwin van der Sar er glad for samarbejdet med NS og Eurostar. 

- Vi lever i en tid med klimabevidsthed, og vi ønsker at være et godt eksempel som klub. Lille er en glimrende destination at rejse til med tog, og det var derfor, at vi kontaktede NS med den her idé. For Erik ten Hag og hans spillere er dette, i vores øjne, den mest effektive og mindst udmattende rejseform. For den præstation, som Ajax skal levere i Lille, er selvsagt afgørende.