Video : Tipsbladet
Champions League

Kan blive bedst betalte stopper, hvis han smutter

Tyskerens kontrakt med Chelsea udløber til sommer.

Antonio Rüdiger kan blive en af de bedst betalte forsvarsspillere i verden, hvis han forlader Chelsea, når hans kontrakt udløber til sommer. 

Angiveligt skulle både Bayern München og Juventus stå klar til at sikre tyskerens underskrift, og det kan blive en dyr fornøjelse for klubberne at betale tyskerens løn, som de dog kan få gratis, når hans tid i Chelsea rinder ud. 

Ifølge den engelske avis The Sun, kan Rüdiger få hele 400.000 pund om ugen, hvis han skifter klub. Det svarer godt og vel til 3,5 millioner kroner. 

Chelsea tilbød Rüdiger en ny kontrakt i sommer. Her ville man give stopperen 130.000 pund om ugen - 1,1 millioner kroner - men det afslog tyskeren. 

Rüdiger holder dog alle døre åbne. Han kalder beslutningen sin vigtigste beslutning i karrieren, men ifølge ham selv har han endnu ikke været i dialog med andre klubber end Chelsea. 

Den 28-årige stopper, der er holdkammerat med danske Andreas Christensen, skiftede Roma ud med Chelsea tilbage i 2017.

Siden da er det blevet til 156 kampe for London-klubben, hvor han har scoret otte gange - senest søndag mod Tottenham.