Video : Tipsbladet
Champions League

Kan City bryde Zidanes utrolige Champions League-stime?

Få her optakts-punkter til fredagens kamp mellem Manchester City og Real Madrid.

Champions League er endelig tilbage, og den første kampdag byder blandt andet på et brag mellem Manchester City og Real Madrid på Etihad i Manchester fredag aften.

I det opgør skal Manchester City forsøge at fastholde deres føring fra det første opgør og booke en billet til Final Eight-turneringen i Lissabon. Til gengæld skal Real Madrids cheftræner, Zinedine Zidane, også prøve at holde fast i sin helt utrolige statistik i turneringen; han er således aldrig røget ud af Champions League som manager.

Der er lagt op til et brag af en kamp, som sparkes i gang fredag aften klokken 21.00.

Herunder får du 10 spændende opta-statistikker til kampen mellem Manchester City og Real Madrid, og dem har Spilxperten sørget for.

Her er 10 optakts-skud til Champions League-braget:
- Dette er det tredje Champions League-møde mellem Manchester City og Real Madrid på Etihad. De to foregående sluttede uafgjort (1-1 i gruppespillet i 2012, og 0-0 i semifinalen i 2016).

Læs også:Det store Europa-overblik: Sådan spilles turneringerne til ende

- Real Madrid har vundet fem af deres 11 udebanekampe i Champions League i England (fem sejre, tre uafgjorte og tre nederlag) og har slået fire forskellige hold (Man Utd, Leeds United, Liverpool og Tottenham). De eneste to hold, der har vundet over fem forskellige engelske hold på udebane i Champions League, er Bayern München (5) og Barcelona (7).

- I store europæiske turneringer er Manchester City kommet videre fra alle syv af deres tidligere knockoutkampe, hvor de vandt det første opgør udebane.

- Real Madrid skal forsøge at vende en Champions League-knockoutrunde fra truende nederlag til sejr for første gang siden kvartfinalen i 2016 mod Wolfsburg. Dengang gik de videre, efter at de tabte det første opgør 0-2 og vandt det andet 3-0. De har aldrig vendt et truende knockoutnederlag til sejr, efter at de har tabt på hjemmebane. Det har de ellers forsøgt fire gange.

- Manchester Citys manager, Pep Guardiola, har vundet 28 Champions League knockoutkampe, hvilket er flere end nogen anden manager i turneringens historie. Guardiola skal forsøge at blive den tredje manager, der eliminerer Real Madrid i knockoutfasen mere end én gang - kun Marcello Lippi (1995-96, 2002-03) og Ottmar Hitzfeld (2000-01, 2006-07) har gjort det.

- Zinedine Zidane kan ryge ud af Champions Leagues knockoutfase for første gang som manager, efter at han har vundet de foregående 12 knockoutrunder. Zidane har dog kun vundet to af sine seks Champions League-kampe mod engelske hold (33%).

- Som Manchester City-manager har Pep Guardiola spillet fem hjemmekampe i knockoutrunder i Champions League, hvor det er blevet til tre sejre og to nederlag. I de fem kamp er der blevet scoret 28 mål (18 for City og 10 imod). Deres tre sejre i denne sammenhænge har været målrige, da de har vundet 5-3 mod Monaco, 7-0 mod FC Schalke 04 og 4-3 mod Spurs.

- Real Madrid har vundet deres sidste fire Champions League-knockoutkampe på udebane, siden de tabte 2-1 til Atlético Madrid i det andet opgør af semifinalerne i 2016/17-sæsonen.

- Manchester City-angriberen Gabriel Jesus har været direkte involveret i 14 mål i de 16 kampe, han er startet ind i Champions League (12 mål, to assists). Han har fået netmaskerne til at blafre i tre af hans fire starter i knockout-stadierne.

- Skulle de blive elimineret, ville det være første gang siden 2010, at de ryger ud inden kvartfinalen i Champions League i to sæsoner i træk, da de røg i ottendedelsfinalerne til Ajax sidste år. De gjorde det seks gange i træk fra 2004 til 2010. 

- I det første opgør havde Real Madrid kun ni skud mod Manchester City, og de har kun haft færre skud i en tidligere Champions League-kamp under Zinedine Zidane. Det var i april 2018, hvor de havde syv skud mod Bayern München. 

Læs også:Real Madrid dropper Bale og James Rodriguez til City-brag

Læs også:Karantæner - hvem er ude?