• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Kjær tæt på udløb: Milan kommer med tilbud

Foto: Getty Images

Simon Kjær ligner en spiller, som ikke flytter fra Milano lige med det samme.

Af tipsbladet.dk

Den danske landsholdsanfører Simon Kjær spiller ikke kun en stor rolle for Danmark. Det samme gør sig gældende i Milan, hvor han også har en ledende rolle. Han har kontraktudløb til sommer, men det lader til, at han er godt i gang med at få den forlænget.

Det skriver den portugisiske transferjournalist Pedro Almeida på sin twitter-konto.

Her bliver der berettet, at Milan har givet den 32-årige Kjær et tilbud på en ny kontrakt, som varer til 2024. Der skulle i den sammenhæng heller ikke være nogen tvivl om, at midterforsvareren også gerne vil blive i Milano-klubben.

I videoen øverst i artiklen kan man høre, hvordan Simon Kjær altid har drømt om at komme til den italienske storklub.

Kjær skiftede til Milan i januar 2020 på en lejeaftale fra Sevilla, hvorefter den et halvt år efter blev vekslet til en permanent løsning. I den periode har Milan-klubben fået vind i sejlene, og onsdag var de syvdobbelte Champions League-vindere tilbage i samme turnering igen.

Her mødte de Liverpool, hvor deres manager Jürgen Klopp forud for kampen roste Simon Kjær for sin tilstedeværelse under Christian Eriksens kollaps i Parken under EM.

- Der var mange helte den aften - ikke mindst hele den utrolige lægestab på det danske landshold - på stadion og senere på hospitalet. Men Simon skinnede på sin egen måde på denne traumatiske dag, lød det blandt andet fra Klopp i den engelske klubs kampprogram forud for kampen.

Klopp var ikke den eneste fra Liverpool, der har været ude og hylde Kjær. Læs mere om det her.

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.