Selvom Alisson løb med titlen som verdens bedste målmand, er det reelt en anden, der bør hædres med den titel.
Det mener i hvert fald Real Madrids præsident, Florentino Perez.
Efter Real Madrids straffesparkssejr over Atletico Madrid i Super Cup-finalen havde Perez et alternativt bud på verdens bedste mellem stængerne.
- Vi mente, at Courtois var verdens bedste målmand i verden, og det har han vist, siger Florentino Perez til Movistar Plus.
Thibaut Courtois reddede to ud af tre straffespark.