• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Klopp hylder Lewandowski: Hvordan først nu?

Foto: Getty Images

Robert Lewandowski har vundet den gyldne støvle for første gang, og hans tidligere manager Jürgen Klopp hylder ham.

Af tipsbladet.dk

For første gang i sin spillerkarriere har Robert Lewandowski vundet den gyldne støvle som tegn på, at han var den europæiske spiller, som scorede flest ligamål i den forgangne sæson. 

Han blev præsenteret for den gyldne støvle tirsdag i München, og her væltede lykønskninger også ind. Blandt andet sendte hans tidligere træner Jürgen Klopp, som var manden på sidelinjen, da Lewandowski fik sit gennembrud i Dortmund, en videohilsen, hvor han hylder den polske goalgetter. Det skriver det tyske medie Kicker.

- Hej Lewy, tillykke med den gyldne støvle. Da jeg hørte, at du havde vundet den, tænkte jeg: "Hvordan først nu?" Du kan se, at hvor lang tid det tager at komme til toppen. Du har alligevel været på toppen længe, men nu har du understreget det ved at vinde denne pris. 

- Vi ved alle, at der er ligaer i hele Europa, hvor det aldrig er nemt at score, og særligt ikke i Tyskland. Dermed er det virkelig en stor præstation, og jeg er meget glad på dine vegne. Det vil ikke overraske mig, den måde du er startet sæsonen på, at du vinder den igen med det samme. Det er jeg glad for. Så længe vi ikke spiller mod hinanden, kan du score så ofte, du vil. Jeg har sagt det et par gange, og jeg siger det en sidste gang. Jeg er stolt af dig, Alt godt til dig og så ses vi forhåbentlig snart i Champions League-finalen, lyder videobeskeden fra den tyske Liverpool-træner. 

De to nåede at arbejde sammen i hele Lewandowskis Dortmund-tid fra 2010 til 2014. 

Robert Lewandowski scorede 41 Bundesliga-mål i 29 kampe i sidste sæson. I denne sæson er han kommet på tavlen syv gange i de første fem runder.

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.