• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League Christiansen Michael

Klubikon griner ad "Milan-forbandelse": Zlatan ville bryde den

Foto: Getty Images

Træneren tror ikke på, at der skulle være en forbandelse forbundet med en bestemt trøje i AC Milan.

Af christiansen

Filippo Inzaghi er sikker i sin sag.

Der hviler ikke en forbandelse over den trøje, han spillede med i AC Milan.

Læs også: Milan-direktør afviser Zlatan-forhandlinger: Han skal først overveje sin fremtid

Den nuværende Benevento-træner optrådte for Milano-klubben i 11 år og vandt et utal af titler. Og scorede et hav af mål med sit ni-tal på ryggen.

Siden han stoppede i 2012, er der dog ikke så mange, der har haft samme succes i klubben med nummer 9 på ryggen. Senest bar Krzysztof Piatek nummeret, inden han tog til Hertha Berlin.

Men Inzaghi afviser altså blankt, at der skulle være noget overnaturligt forbundet med det ikoniske nummer.

- Det får mig til at smile, siger den tidligere målræv til Sky Sport Italia, skriver Football Italia.

- At bære Milans nummer 9-trøje er krævende for alle, men forbandelsen eksisterer ikke. Hvis (Zlatan, red.) Ibrahimovic tog trøjen på, ville forbandelsen allerede være brudt, siger han om Milans nuværende svenske angriber, der spiller med nummer 21 på ryggen.

- Det er ligesom, hvis jeg skulle have overtaget en forbandelse fra (Marco, red.) Van Basten eller (George, red.) Weah. Det er ikke fair at pensionere min trøje, og den var ikke pensioneret efter Van Basten. Det er en vigtig trøje, som vil score mål igen, slutter Inzaghi.

AC Milans aktuelle topscorer i Serie A er Ante Rebic, der har nettet beskedne seks gange. Han spiller i nummer 18.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...