Video : Tipsbladet
Champions League

Klubpræsident: Vi har råd til Haaland

Han fastslår, at klubben er i stand til at hente Erling Braut Haaland.

Erling Haaland er et brandvarmt navn i europæisk topfodbold, og selvom nordmanden ikke har været i Borussia Dortmund længe, spekuleres der i høj grad i angriberens fremtid.

Klubber som Chelsea, Manchester United, Manchester City, Barcelona og Real Madrid er alle blevet kædet sammen med 20-årige Haaland.

Det er Bayern München til gengæld ikke blevet i samme grad, men sydtyskernes præsident, Herbert Hainer, slår nu fast, at klubben har råd til at købe Dortmund-stjernen.

- Vi er en sund klub og økonomisk meget stærk. Selvom vi lider på grund af pandemien, kan vi altid hente spillere, når de overbeviser os, udtaler han til Sport1 og fortsætter:

- Jeg kan ikke sige det i dag. Vi befinder os i den pandemi, og hele verden er i en ekstraordinær situation - socialt, finansielt og også fodboldmæssigt. Tingene ændrer sig hver dag, så jeg vil ikke komme med forudsigelser. Det er til gengæld sikkert, at vi i fremtiden vil fortsætte med at hente unge spillere med fantastiske kvaliteter.

Bayern München har tidligere kapret spillere som Robert Lewandowski, Mats Hummels og Mario Götze i Dortmund.