• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Knust Phil Jones følte sig som en elendig far

Foto: Getty Images

Manchester United-spilleren Phil Jones åbner op for bagsiden af sin Manchester United-karriere.

Af tipsbladet.dk

Phil Jones' tid som Manchester United-spiller har primært været plaget af voldsomme skader, som af flere omgange har holdt ham ude i lang tid. 

Senest midtstopperen var i aktion for storklubben var i januar sidste år i en FA Cup-kamp mod Tranmere Rovers. Siden har han været ramt af en skade i menisken, og det er først nu her, at han er ved at være tilbage. Således er han begyndt at spille for Manchester Uniteds reservehold. 

Jones fortæller nu til The Times, at han er blevet stoppet på gaden af fodboldtilhængere, som har overdængt ham med voldsomme ord foran sine to døtre. Det har haft store konveksenser for forsvarsspilleren. 

- Det er det laveste punkt, jeg har været nede i som menneske. Jeg plejede at komme hjem fra Manchester Uniteds træningsanlæg og være revet i stykker. Mit hoved var et stort rod, og jeg græd. Jeg ville sige til Kaya (hans kone, red.), at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre. Jeg husker, at vi begge græd. 

- Der var mange gange, hvor jeg følte mig som en forfærdelig far. Du prøver at give dine børn din energi, men du kan bare ikke. Prøv at hør, du har døtre, og hvis de beder dig om at klæde dig ud som en prinsesse, så gør du det. Men jeg kunne bare ikke, og jeg var ikke til stede i nuet. Jeg ville sidde med min telefon og være langt væk. 

- Jeg er ikke bange for at sige alt det her. Mennesker og fodboldspillere har en facade, hvor alt er okay, men du ved ikke, hvad der sker bagved denne, fortæller den nu 29-årige spiller.

Tidligere har Manchester United-legenden Rio Ferdinand fortalt, at Phil Jones var spild af tid i Manchester Uinted, og at hans plads i truppen kunne besættes af en ungdomsspiller i stedet. Dette er blandt andet kommet af Jones' mange skader. I interviewet fortæller Jones også, at han har respekt for Ferdinand, men at hans kommentarer ikke var i orden, når han ikke ved, hvad der rent faktisk sker bag kulissen. 

Til gengæld har han rosende ord tilovers for Sir Alex Ferguson, som mestrede at give ham selvtillid og livsglæde. 

- Han var helt utrolig for mig. Jeg tog til premieren på hans film med nogle spillere, og han kom over og trykkede min hånd, og ud af det blå sagde han: Hey, du var enestående i udekampen mod Real Madrid, hvor du dækkede Ronaldo op (Champions League-kamp i 2013, red.). Det gav mig så meget selvtillid. 

- For at være helt ærlig så jeg ikke en gang filmen, jeg sad bare der og tænkte på hans kommentar: Han huskede det, en med hans status huskede det, forklarer Phil Jones. 

Han har i alt spillet 224 kampe for Manchester United.

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.