• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Laudrup forsvarer PSG og City: En lidt søgt kritik

Foto: Getty Images

Manchester City og Paris Saint-Germain bruger mange penge, men det er de altså ikke ene om, og det er vigtigt at huske på, lyder det fra Michael Laudrup.

Af tipsbladet.dk

Det er en dyr fornøjelse at drive de største fodboldklubber i verden, og så er det godt at have en stenrig ejer. Det har både Paris Saint-Germain og Manchester City, der møder hinanden onsdag aften i Champions League.

Begge klubber har ejere med meget tætte forbindelser til Qatar, så der bliver kastet nogle oliemilliarder i PSG og Manchester City, og det har gjort det muligt at hente spillere som Neymar, Kylian Mbappé, Lionel Messi, Kevin De Bruyne og Jack Grealish.

De to klubber må ofte lægge ører til, at det i bund og grund er ganske ucharmerende at købe sig til succes, men den holdning er grundlæggende noget pjat.

Det mener Michael Laudrup.

- Jeg er med på, at de bruger rigtig mange penge, men det er jo ikke sådan, at de otte-ti andre, som ligger lige ved siden af dem, ikke bruger nogen. Real Madrid, Barcelona, Manchester United og så videre, siger han til 3+ og tilføjer:

- Nogle gange er det en lille smule søgt, at man peger fingre af Manchester City og PSG, for de andre bruger altså også rigtig, rigtig mange penge. 

Du kan høre mere fra Michael Laudrup samt Preben Elkjær i videoen i toppen af artiklen.

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.