Video : Tipsbladet
Champions League

Legende er tydelig: Neymar skal forlade PSG

Neymar skal finde en ny klub i stedet for PSG for at få optimale betingelser, mener Rivaldo.

Skal Neymar have det bedste ud af sig selv som fodboldspiller, så skal han skifte omgivelserne ud. Så tydeligt er budskabet fra den brasilianske legende Rivaldo.

I sommer blev Neymar rygtet kraftigt til Barcelona og Real Madrid, og hvis muligheden opstår i fremtiden, så skal Neymar udnytte den.

- Jeg tror meget på Neymar, men jeg synes, han skal forlade PSG. PSG er en stor klub, men ikke en på Neymars niveau, siger Rivaldo ifølge Sky Sports.

- Han skal til en klub, der har mere historie i Champions League. Hvis han vinder det og bliver verdensmester, bliver det nemmere at blive verdens bedste spiller.

Neymar har været godt og vel to år i PSG.