Video : Tipsbladet
Champions League

Leipzig-profil er fristet af Barcelona

FC Barcelona er på jagt efter forstærkninger til det centrale forsvar, og seneste skud på stammen er RB Leipzigs Dayot Upamecano.

I en alder af bare 21 år har Dayot Upamecano allerede noteret sig for mere end 100 kampe for et af Tysklands bedste hold, RB Leipzig.

Flere af de helt store hold i europæisk fodbold har da også udvist interesse for forsvarsspilleren af denne grund, og nu melder også FC Barcelona sig på banen. Det erfarer ESPN.

Ifølge mediet er Upamecano så fristet af interessen fra de spanske giganter, at han har bedt sin agent om at blive solgt til sommer, og RB Leipzig kan ende med at stå i en situation, hvor de bliver nødt til at sælge. Upamecano har nemlig en frikøbsklausul på 60 millioner euro - eller knap 450 millioner kroner.

Han har desuden kontraktudløb i sommeren 2021.

Tottenham, Bayern München, Real Madrid og særligt Arsenal er tidligere blevet kædet sammen med den franske midterforsvarer.