Video : Tipsbladet
Champions League

Liverpool-borgmester: Hvordan kunne man lukke Atletico-fans ind på Anfield?

Det giver ikke mening for Liverpools borgmester Joe Anderson, at man tillod spanske fans på Anfield til kampen mellem Liverpool og Atletico.

For Liverpool blev det i denne sæsons Champions League til endestation i ottendedelsfinalen, hvor Atletico Madrid i stedet gik videre. Her var det en kamp, hvor spanierne havde godt med støtte i kampen på engelsk grund, og det undrer Liverpool-borgmester Joe Anderson, at de kunne få lov.

Det skyldes særligt, at man på det tidspunkt spillede for lukkede døre i den spanske liga, mens man stadig ikke var nået til det punkt i England. Derfor udgjorde de spanske fans en smittefare.

Det fortæller han i et interview med Liverpool Echo.

- Vi talte dengang om, at det var underligt, at fansene fra Madrid ikke kunne komme ind på deres eget stadion, men at de godt kunne rejse hele vejen til Liverpool og komme ind på Anfield, siger han og fortsætter:

- Jeg har det sådan, at regeringen ikke handlede hurtigt nok, og det så ud til, at man gerne ville være tilbageholdende med at bekymre folk, som kunne få effekt på økonomien på det tidspunkt, lyder det fra Joe Anderson.

Han kan desuden se sin by blive mere og mere ramt af sygdommen, som spreder sig hurtigt over byen.

Endelig har Joe Anderson også slået fast i et tweet, at han ikke selv kunne tage beslutningen dengang, og at det nu handler om at se på i dag og i morgen i stedet for fortiden.