Video : Tipsbladet
Champions League

Liverpool-fans starter indsamling: Vil have stjernespiller til klubben

En gruppe Liverpool-fans ønsker, at klubben henter nye spillere til sommer og agter selv at bidrage.

Efter at have været på toppen af England og Europa befinder Liverpool i en bølgedal, og 27 spillerunder inde i Premier League er Meyserside-klubben helt nede på syvendepladsen.

Flere af klubbens helt store stjerner har skuffet, og en gruppe Liverpool-fans har nu valgt at starte en indsamling, fordi man vil have skiftet ud i truppen til sommer - særligt Kylian Mbappé står højt på deres ønskeliste.

Det skriver Daily Star.

Hvad det ville koste at købe Paris Saint-Germain-stjernen er ikke til at sige, men mediet skriver, at fansene agter at samle £250 millioner sammen - cirka 2,16 milliarder danske kroner. At det skulle lykkes er nok tvivlsomt, men ikke desto mindre håber fansene på at kunne komme med et betydeligt bidrag.

Daily Star skriver også, at det er en mulighed, at Liverpool skiller sig af med enten Mohammed Salah eller Roberto Firmino efter denne sæson.

Kylian Mbappés kontrakt med PSG udløber i sommeren 2022.