Liverpool forsøger sig med bud på Real-midt
Foto: Getty Images
Champions League

Liverpool forsøger sig med bud på Real-midt

Liverpool har tænkt sig at byde på Real Madrids Dani Ceballos, skriver spanske Marca onsdag.

Daniel Ceballos sendes på rygtebasis videre i karrieren denne sommer, og den spanske midtbanespiller mangler bestemt ikke muligheder, selvom han i sidste sæson måtte nøjes med en reserverolle i Real Madrid.

Tottenham, AC Milan og senest Arsenal er alle blevet sat i forbindelse med Ceballos, men den spanske avis, Marca, erfarer mandag, at en tredje Premier League-klub nu blander sig i kampen om den tidligere Real Betis-spiller.

Ifølge mediet har Liverpool således tænkt sig at byde på 22-årige Ceballos, som var på turneringens hold ved sommerens U/21 EM-slutrunde i Italien.

Historien melder intet om, hvor meget Liverpool vil betale for Real Madrid-spilleren, men klubben mener angiveligt, at Ceballos kan komme til at spille en afgørende rolle i forsøget på at fravriste Mancehster City herredømmet i England i næste sæson.

Ceballos spillede i sidste sæson 34 kampe for den spanske hovedstadsklub, men i blot ni af dem blev det til fuld spilletid.