Video : Tipsbladet
Champions League

Liverpool-legende om Salah og Mané: Selvfølgelig spiller de hinanden

Ifølge John Aldridge er det en omgang vrøvl, at der skulle være problemer mellem Mohamed Salah og Sadio Mané.

De engelske medier har berettet om problemer i forholdet mellem Mohamed Salah og Sadio Mané efter kampen mod Burnley, da sidstnævnte blev frustreret over en situation, hvor hans egyptiske holdkammerat ikke spillede ham bolden.

Men den tidligere Liverpool-spiller, John Aldridge, mener, at historierne er en omgang vrøvl.

- Sådan er det bare. De spiller hinanden. Lørdag (mod Leicester red.) var der en situation, hvor de spillede et-to med hinanden tre gang, og det kunne have været et vidunderligt mål, udtaler han til talkSPORT og fortsætter:

- Der har været fokus på det på grund af det, der skete i Burnley, men det er en omgang vrøvl. De kigger efter hinanden, og de er begge verdensklasse.

- Ville jeg aflevere, hvis det havde været mig? Nej. Det var derfor, at jeg scorede 474 mål. Nej, selvfølgelig ville jeg have gjort det. Hvis nogen er bedre placeret end dig, spiller man selvfølgelig bolden til dem.

Mohamed Salah og Sadio Mané har scoret henholdsvis seks og otte mål i indeværende sæson.