Video : Tipsbladet
Champions League

Liverpool-midt: Jeg er blevet meget bedre under Klopp

Naby Keïta tilskriver Jürgen Klopp en stor del af æren for den udvikling, han har gennemgået i Liverpool.

Naby Keïta har ikke for alvor formået at leve op til de forventninger, der var til ham, da Liverpool brugte store summer på at købe midtbanespilleren fri af RB Leipzig.

Men selv ser han positivt på sin udvikling på Anfield, og det tilskriver han særligt Jürgen Klopp en stor del af æren for.

Han giver dig selvtillid, lyder det blandt andet fra Keïta.

- Da jeg kom, forsøgte jeg at tilvænne mig og integrere mig på holdet. Jeg respekterer hans valg, så jeg var klar til at arbejde hver dag. Han kan give dig forklaringer på banen, og det hjælper dig, for når du spiller, tvivler du aldrig på dig selv. Det er coaching, og han ser alt.

- Jeg synes, at jeg har forbedret mig meget, hvis man ser bort fra mine skader, der har holdt mig ude af adskillige kampe.

- Han kommunikerer meget, og det er en træner, der forklarer alt til sine spillere. Han er en træner, der giver dig selvtillid, og han er en motiverende faktor inden en kamp, men man er også motiveret på banen. Når man ser ham på sidelinjen, og du er på banen, er det som om, at han spiller med dig, og det giver dig et ønske om at gøre det bedre, siger han til Liverpools magasin.

Naby Keïta har spillet 51 kampe for Liverpool.