Video : Tipsbladet
Champions League

Luis Suárez fremhæver: Disse to angribere gør det godt

Barcelona-angriberen nyder at følge andre angribere, fortæller han.

Luis Suárez ved en ting eller to om at score mål.

Barcelona-angriberen har været en flittig målscorer i snart et årti. Alene for Barcelona er det blevet til 187 mål.

I et interview med Onefootball blev han for nylig spurgt, hvem han anser som værende den bedste angriber lige nu.

- Der er mange unge angribere, der spiller godt i denne sæson. Personligt har jeg en række unge og gamle angribere, som jeg kan lide at følge på grund af deres evner. For eksempel kan jeg godt lide Chelseas nummer 9, Abraham (Tammy Abraham, red.). I mine øjne er han en fantastisk angriber med gode afslutningsevner, og så bevæger han sig fantastisk på trods af sin unge alder.

- En anden er Maxi Gómez, og det er ikke kun fordi, at han også er fra Uruguay, det er også fordi, at han har en del karakteristika og evner, som store klubber leder efter i en angriber. Så er der selvfølgelig også en angriber som Lautaro Martínez, der spiller på et højt niveau i denne sæson, mener Luis Suárez.