Lukaku-agent om Inter-rygter: De skal gøre en indsats
Foto: Getty Images
Champions League

Lukaku-agent om Inter-rygter: De skal gøre en indsats

Det vil kræve en større indsats fra Inter, hvis de vil have fingrene i Romelu Lukaku, fortæller belgierens agent.

Manchester United store belgier, Romelu Lukaku, meldes på vej videre i karrieren denne sommer. Italienske Inter står angiveligt klar i kulissen, men angriberen er langt fra så tæt på Serie A-klubben, som man måske skulle tro.

Onsdag blev Lukakus agent, Federico Pastorello, spottet foran italienernes hovedkvarterer, og her kunne han over for FCInterNews og flere andre medier fortælle, at man endnu ikke er begyndt at forhandle med Inter.

- Der er ikke som sådan sket nogen udvikling. Det er bare en snak med direktøren for at forstå situationen, og så må vi se, hvilke beslutninger de skal tage.

- Vi beslutter uden tvivl ikke timingen. Hvis spilleren gerne vil købes, er de nødt til at gøre en indsats for det.

I medierne er der blevet spekuleret i, at Inter vil betale 70 millioner for Lukaku igennem en toårig lejeaftale med en købsoption, men det vil Pastorello ikke kommentere på.

- Jeg har aldrig snakket om tal, så jeg ved ikke, om det er de tal, de har i tankerne. I er nødt til at spørge Inter. Lukaku er helt sikkert et transfermål, men det betyder ikke, at de køber ham. Det er stadig meget besværligt.

26-årige Lukakus kontrakt med Manchester United løber indtil sommeren 2022.