Lukaku stikker til United: I Italien arbejder man på den rigtige måde
Foto: Getty Images
Champions League

Lukaku stikker til United: I Italien arbejder man på den rigtige måde

Romelu Lukaku sender en stikpille efter sin tidligere klub og fortæller, at træningen i Italien er bedre end i England.

Romelu Lukaku skiftede torsdag fra Manchester United til Inter efter at være kommet i uføre hos Ole Gunnar Solskjær.

Den 26-årige angriber kom ikke i aktion for United i løbet af pre-season, men han fik lovende start på opholdet i Italien, da det i weekenden blev til fire scoringer i træningskampen mod Virtus Bergamo.

Og selvom belgieren blot har befundet sig i Milano-klubben i mindre end en uge, har han allerede mærket en væsentlig forskel på, hvordan man træner.

- Det er hårdt. Det er anderledes. I England arbejder man meget, men herovre arbejder man på den rigtige måde, fortæller han til Otro og uddyber om sit skifte til klubben:

- Byen er flot, men det betyder ikke noget. Jeg er kommet hertil for at hjælpe holdet med at opnå noget.

Romelu Lukaku kom til England i 2011 og nåede at optræde for både Chelsea, West Bromwich, Everton og Manchester United.