Video : Tipsbladet
Champions League

Lukaku udstiller Ed Woodward: Vi kunne have gjort det bedre

Lukaku retter i et interview med Sky Sports en indirekte kritik af Ed Woodward, hvor han siger, at United kunne have gjort det bedre, hvis Mourinho havde haft bedre muligheder på transfermarkedet.

Romelu Lukaku peger i et nyt interview fingre af United-chefen Ed Woodward, vedrørende manglen på transfers i den tid Lukaku var i United.

Lukaku forlod i sommeren 2019 Manchester United til fordel for Inter, og siden da har den store belgier imponeret for Inter.

I et nyt interview med Sky Sports, snakkede Lukaku både om sin tid i Manchester United, hvilke trænere som i hans karriere har kunnet få det bedste frem i ham og til sidst indirekte Ed Woodward, som han sender en lille stikpille til ved at sige:

- Jeg tror, at Jose Mourinho er den, som har kunnet få det bedste ud af mig. Hvis han havde fået lov til at købe de spillere, han gerne ville have, så havde vi også gjort det bedre, end vi gjorde, siger Lukaku til Sky Sports, refererende til, at Ed Woodward er en af de prominente navne i ledelsen hos United, som skal give grønt lys for at pengepungen bliver åbnet til transfers.

Woodward modtager i denne tid utrolig meget kritik, da han ikke har formået at sørge for at erstatte de spillere som i den seneste tid har forladt klubben, herunder blandt andet Sanchez, Lukaku, Ander Herrera og Fellaini.

I sin sidste fulde sæson for United scorede Lukaku 12 mål i 32 kampe for United. I sin tid hos Inter har Lukaku i denne sæson allerede scoret 14 mål i blot 20 kampe.