• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Martin Braithwaite afviser blankt muligheden for Barcelona-exit

Foto: Getty Images

Hverken i dette transfervindue eller til sommer skal Martin Braithwaite væk fra FC Barcelona, slår han fast.

Af tipsbladet.dk

- Der er ingen chance for, at jeg skifter i denne vinters transfervindue og heller ikke til sommer. Også i næste sæson vil jeg kæmpe for at nå mine mål.

Så klar er meldingen fra den danske landsholdsangriber Martin Braithwaite over for spanske TV3 ifølge sportsavisen Marca. Han er ellers på det seneste blevet nævnt som et muligt salgsobjekt for FC Barcelona.

Den spanske storklubs pengekasse trænger til euro efter en økonomisk hård coronakrise for klubben, men det bliver ikke Braithwaite, der skal sikre likviditet for Barcelona. Ikke hvis det står til ham selv i hvert fald.

- Jeg vil også være her næste år, og i denne sæson har vi chancen for at vinde mange titler, lyder det fra den tidligere Esbjerg-angriber.

- Det er min ambition, og jeg tænker ikke på noget andet. Det er grunden til, at jeg står op hver morgen og arbejder så hårdt.

Efter en god december med lutter startpladser i ligaen og en enkelt scoring er danskeren atter tilbage i rollen som indskifter.

Da Barcelona samtidig har svinget voldsomt i niveau, søger træner Ronald Koeman efter forstærkninger til holdet. Men det kan først komme på tale, hvis der kommer penge ind den anden vej.

Det ændrer dog ikke på Martin Braithwaites holdning til sin situation i klubben, at der måske kan være endnu mere konkurrence til spilletid på vej enten nu i januar eller til sommer.

- Jeg er glad for, at klubben kigger på andre spillere på markedet. Sådan skal det være på et hold som Barcelona, der kæmper for at være det bedste i verden.

- Der er nødt til at være intern konkurrence. Det skræmmer mig ikke, det motiverer mig, siger den 29-årige angriber.

Han kom til Barcelona i februar 2020, da storklubben fik dispensation til at købe en ny spiller uden for transfervinduet grundet en langvarig skade til Ousmane Dembélé.

Danskeren står noteret for 6 mål i 30 kampe for Barcelona indtil videre.

/ritzau/

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...