Video : Tipsbladet
Champions League

Medie: Barcelona skal snakke med PSG

Ifølge et internationalt medie skal Barcelona afholde møder med PSG om Neymar.

Årets helt store transfersaga er Neymar. Både Barcelona og Real Madrid har snøren ude efter PSG-stjernen, og nu ser førstnævnte ud til at rykke på interessen.

Således skriver Sky Sports, at repræsentanter for Barcelona rejser fra Spanien til Frankrig for at afholde møder med PSG.

PSG er dog lidt forbeholdne over for at sælge Neymar, som kun får lov til at skifte, hvis den franske klub kan få 1,65 milliarder kroner for ham. Det var det beløb, som han blev købt for i 2017.

Goal.com har dog tidligere berettet, at Barcelona står klar med cirka 375 millioner kroner samt både Philippe Coutinho og Nelson Semedo.

Barcelona har denne sommer også forstærket sig med blandt andre Antoine Griezmann.