• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Her forventes Eriksen at tale om sin fremtid

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

En udmelding om Christian Eriksens fremtid kommer i december, skriver italiensk medie.

Af tipsbladet.dk

Vender Christian Eriksen tilbage på fodboldbanen, eller har vi set det sidste til den danske stjerne?

Det spørgsmål svæver fortsat i luften, efter at den danske landsholdsspiller faldt livløs om på banen i EM-kampen mod Finland tilbage i juni. Christian Eriksen overlevede heldigvis, men han har ikke spillet siden, og han har heller ikke udtalt sig offentligt.

Ifølge det italienske medie Tuttosport ventes Christian Eriksen at melde ud om fremtiden i løbet af december - et halvt år efter ulykken på Parkens græstæppe. Danskeren venter angiveligt fortsat på at få en endelig dom fra lægerne. 

Tuttosport skriver, at Christian Eriksen lige nu befinder sig i Milano, hvor han bor i samme lejlighedskompleks som Inters cheftræner Simone Inzaghi. 

Selv hvis Christian Eriksen får grønt lys af lægerne til at fortsætte karrieren, og han selv har mod på det, kommer han næppe til at optræde mere for Inter. Eriksen fik i sommer indopereret en pacemaker, og reglerne i Italien foreskriver, at man ikke må dyrke professionel idræt med sådan én i kroppen. Danskeren skal altså have den fjernet, hvis han vil spille videre for Inter.

I sidste måned forlød det, at Christian Eriksen skulle til en række afgørende lægetjek i oktober, men det afviste spillerens agent Martin Schoots.

- Jeg læser alle mulige spekulationer på nettet om diverse undersøgelser i næste måned. Det er nonsens. Helt simpelt er der ikke nogen tidsramme, sagde Martin Schoots til TV 2 SPORT.

Christian Eriksen er 29 år. 

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.