Video : Tipsbladet
Champions League

Medie: Juventus-duo ikke på vej til Bayern

Mario Mandzukic og Emre Can er ikke på vej til Bayern München, slår Bild fast søndag eftermiddag.

Juventus arbejder på højtryk på at skille sig af med flere af klubbens reservespillere, men indtil videre har det været uden held.

Gonzalo Higuain ønsker ikke selv at forlade klubben, og det samme gør sig gældende for både Sami Khedira og Blaise Matuidi.

Mario Mandzukic' forhandlinger med Bayern München ser desuden ud til at være brudt sammen, og søndag eftermiddag afkræfter Bild så en historie fra Tuttosport, som går på, at Emre Can skulle være på vej til netop Bayern.

Ifølge det tyske medie er de franske mestre fra Paris Saint-Germain dog stadig en mulighed for midtbanespilleren

- Vores trup er nu komplet, og vi kommer ikke til at lave flere ændringer, sagde Bayern-direktør Uli Hoeness søndag til Sky Sports Germany.