Video : Tipsbladet
Champions League

Medie: Juventus overvejer Eriksen

Juventus overvejer at sætte jagten ind på Christian Eriksen, hvis man mislykkes med at sikre sig Paul Pogba. Det skriver Calciomercato.

Juventus har allerede lavet tre enorme indkøb denne sommer, og to af dem har været til midtbanen: Aaron Ramsey og Adrien Rabiot.

Maurizio Sarri er alligevel ikke helt tilfreds med sine muligheder på den centrale del af banen, hvorfor Serie A-klubben arbejder på endnu en forstærkning, inden transfervinduet lukket.

Ifølge Calciomercato hedder førsteprioriten Paul Pogba, men klubben regner med, at Manchester United-profilen foretrækker Real Madrid, ligesom Sergej Milinkovic-Savic, som også har været på italienernes ønskeliste, forventes at tage til netop United.

Af denne grund er Juventus begyndt at lede efter alternativer, og her anses danske Christian Eriksen for at være den perfekte kandidat.

Ifølge mediet er Isco og Nicoló Zaniolo også blandt alternativerne, men klubben er nået frem til den konklusion, at Isco ikke får lov til at forlade Real Madrid ovenpå Marco Asensios skade, mens AS Romas Zaniolo endnu er for ung.

Calciomercato beretter dog, at Juventus først sætter jagten ind på Eriksen, når man formår at slippe af med Blaise Matuidi og Sami Khedira.