Video : Tipsbladet
Champions League

Medie: Madrid indgår mundtlig aftale med Chelsea om Kante

Real Madrid er et skridt nærmere den store Chelsea-stjerne N'Golo Kante, efter de har lavet en mundtlig aftale med London-klubben.

Transfervinduet er lukket, men det betyder ikke, at klubberne har lagt sig på langs, og blot venter på at næste transfervindue åbner - tværtimod. 

Den spanske avis Defensa Central og engelske The Express oplyser om, at Real Madrid allerede nu forsøger at tage første skridt i mod at sikre sig den franske midtbane-general N'Golo Kante.

Avisen beretter, at de to klubber er nået til enighed om en mundtlig aftale, som betyder, at Real Madrid har fortrinsret på verdensmesteren.

Aftalen betyder ifølge Defensa Central og The Express, at Chelsea skal underrette Real Madrid om, hvis andre klubber viser interesse for franskmanden samtidig med, at Chelsea skal oplyse Real Madrid om, hvis man i fremtiden ønsker at sætte Kante til salg.

Chelsea skal altså være helt gennemsigtige overfor Real Madrid, hvis der skulle opstå noget væsentligt omkring Kante, noget som kun kan anses som værende en positiv ting for den spanske klub.

Real Madrid vil i tilfælde af interesse fra andre klubber vide det, og dermed kunne overbyde eventuelle "modstandere".

N'Golo Kante er 28 år og har indtil nu vundet et verdensmesterskab, to Premier League titler, en Europa League titel og en FA-cup.