Der er intet officielt fra Manchester Uniteds hjemmeside, men Talksport erfarer, at Ed Woodward har trukket sig fra posten som næstformand for De Røde Djævle.
Fratrædelsen skulle ske som en direkte konsekvens af Super League-projektet, som lige nu ser ud til at blive en massiv fiasko for alle de involverede klubber.
Den er god nok. The Athletic og The Guardian bekræfter også, at Woodward er færdig som næstformand.
Ifølge Mark Ogden fra ESPN havde Woodward planer om at trække sig fra stillingen inden for den nærmeste fremtid, men PR-katastrofen omkring Super League har fået ham til at fremskynde processen. Ifølge Simon Stone fra BBC vil Woodward dog fortsætte med at arbejde frem til slutningen af 2021.
Chris Wheeler fra Daily Mail bekræfter også, at Woodward er færdig i klubben, men at Manchester United ikke kan/vil offentliggøre det, før børsen i New York lukker for i dag.
BREAKING: Ed Woodward has resigned as chairman of Manchester United.
Woodward’s decision comes after the backlash over the European Super League.
- talkSPORT sources understand
Listen → https://t.co/VJgUHnqdM1 pic.twitter.com/gNcRfW5xdp
— talkSPORT (@talkSPORT) April 20, 2021