Video : Tipsbladet
Champions League

Messi: Jeg har afvist en kontrakt for resten af karrieren

Lionel Messi vil gerne blive i FC Barcelona resten af karrieren, men han vil ikke være bundet op af en kontrakt.

Der har været en del spekulation omkring Lionel Messis fremtid, efter det kom frem, at Barcelona har givet ham mulighed for at forlade klubben til sommer. 

Lionel Messi fortalte dog forleden til spansk radio, at det er hans intention at blive i Barcelona til den dag, han stiller støvlerne på hylden. 

Det holder argentineren fast i, men han vil til gengæld ikke bindes op på noget. 

- Det er rigtigt, at Barcelona har tilbudt mig en kontrakt, der skulle gælde resten af min karriere. Men jeg har fortalt dem, at jeg ikke har lyst til at have en bindende kontrakt resten af min karriere, siger Lionel Messi til den argentinske radiokanal Radio Metro 95.1 ifølge AS. 

- Jeg vil gerne præstere og kæmpe for obejtiver. At være her kan blive resten af min karriere, men det kan ikke være med en kontrakt.

Lionel Messi fortalte desuden endnu en gang, at han savner Cristiano Ronaldo i La Liga.