Video : Tipsbladet
Champions League

Modstander revser City-stjerner for “manglende klasse” og “racisme”

FC Porto har efter tirsdagens kamp mod Manchester City udsendt et nyhedsbrev, hvor de sviner englænderne og medierne i Lissabon.

FC Porto og Manchester City spillede tirsdag aften uafgjort inden for kridtstregerne, men kampen er fortsat uden for banen.

Efter to intense kampe har FC Porto nu udsendt et nyhedsbrev, hvor de mildest talt revser Manchester Citys stjerner samt træner Pep Guardiola. Det skriver Daily Mail, der har fået fingrene i nyhedsbrevet.

Først og fremmest bliver midtbanespilleren Fernandinho kritiseret, efter at han selv anklagede Portos spillere for at filme i tirsdagens kamp.

- Der burde være uddelt et rødt kort til Fernandinho, som til trods for sine 35 år er et klart eksempel på, at penge betyder meget i fodbold, men ikke giver klasse eller viden, skriver FC Porto.

Læs også:Manchester City sikkert videre i Champions League

“Kendt racist”
Der bliver også langet ud efter portugisiske Bernardo Silva, der har en fortid hos Portos rivaler Benfica.

Bernardo Silva fik sidste år én kamps karantæne for et opslag på Twitter om holdkammeraten Benjamin Mendy, som det engelske fodboldforbund fandt racistisk. Silva fik samtidig en bøde på 50.000 pund - knap 415.000 danske kroner.

Det henviser Porto også til i nyhedsbrevet, hvor de beskriver midtbanespilleren som værende “kendt internationalt for at være blevet dømt for racisme”.

Snydt for straffespark
Porto hævder også, at Pep Guardiola og Manchester City var yderst heldige i kampen - lige som de ifølge portugiserne også var i det første opgør, som blev vundet af englænderne.

Læs også:Torsdagens rygtebørs: Tyrkisk storklub følger tre Superliga-profiler

- Faktisk skulle Manchester Citys træner og spillere - som åbenbart kæmpede med at forstå resultatet - være taknemmelige for det held, de havde med dommerne igen. Efter skandalerne i kampen i England blev vi denne gang snydt for et straffespark, Ederson mere end tydelig begik på Otavio, skriver Porto.

Portos cheftræner, Sergio Conceicao, medgiver imidlertid, at han ligesom Pep Guardiola ville være skuffet “hvis jeg ikke kunne med det hold og budget, Guardiola har”.

Foruden Manchester City bliver der også langet ud efter medierne i Lissabon, som ifølge FC Porto ikke behandler klubben fair.

Både Manchester City og FC Porto er gået videre fra deres gruppe efter tirsdagens resultat. 

Læs også:Nye transferregler i England: Får stor betydning for klubberne

Læs også:Vild udvikling: Værdien på stjernerne steget voldsomt den seneste måned