Video : Tipsbladet
Champions League

Mourinho til Tottenham: Real Madrid-spillere ånder lettet op

At Jose Mourinho er blevet ny manager for Tottenham, er en stor lettelse for flere Real Madrid-spillere, erfarer Sport.

Flere Real Madrid-spillere kan nu puste ud og ånde lettet op. Jose Mourinho er ny manager i Tottenham.

Spanske Sport skriver, at netop det er en glædelig nyhed for en række spillere i den spanske hovedstadsklub, herunder Sergio Ramos, som var bange for, at portugiseren atter skulle overtage roret i Real Madrid.

Præsident Florentino Perez er nemlig stor fan af Mourinho, og han var angiveligt klar til at hente den karismatiske træner tilbage, skulle Zinedine Zidane blive fyret.

Men den tidligere Chelsea-, Inter- og Manchester United-manager har altså skrevet under på en kontrakt med Tottenham, som holder ham i London indtil sommeren 2023.

I løbet af hans Real Madrid-tid var der blandt andet uenigheder mellem Mourinho og den ikoniske målmand, Iker Casilias, som blev sat af holdet.