Video : Tipsbladet
Champions League

Musikstjerne raser: Designere bag City-trøje skal sendes til coronahotspot

Manchester City får Puma som trøjesponsor i næste sæson, men offentliggørelsen af den nye trøje har været en katastrofe. Musiklegenden Liam Gallagher melder sig ind i kritikken af den meget omtalte trøje.

Musikstjernen Liam Gallagher er ikke begejstret for designet på den nye Manchester City-trøje.

Holdets trøjesponsor fra næste sæson, Puma, har lanceret den nye City-trøje, som har mødt stor kritik fra mange fronter.

En af dem er Gallagher, der på sin Twitter-profil udtrykte sin vrede.

- Hvem end, der har ansvaret for den nye City-trøje, skal sendes på det næste fly til Wuhan, og dem som køber trøjen skal være på flugt. Tag jer nu sammen. I burde vide bedre. LG, skriver musikstjernen.

Efterfølgende har Gallagher valgt at slette sit tweet.

Også flere af klubbens fans raser over den nye trøje. Kommentarerne er eksempelvis 'horribelt' og 'forfærdeligt'.

Gallagher er tidligere forsanger i det verdenskendte rockband Oasis.