• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Nærmest umulig situation: Målmand tror stadig på CL-avancement

Foto: Getty Images

Efter nederlag til Real Madrid er Inter afhængige af andre resultater for at gå videre i Champions League.

Af tipsbladet.dk

Inter-målmand Samir Handanovic tror stadig på avancement fra Champions Leagues gruppespil, selv om holdet onsdag aften tabte 0-2 hjemme til Real Madrid.

Det siger han efter kampen ifølge Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) hjemmeside.

Efter nederlaget ligger det italienske mandskab klart sidst i gruppe B med bare to point efter fire kampe. Gruppen toppes af Borussia Mönchengladbach med Real Madrid og Shaktar Donetsk på de efterfølgende pladser.

– Vi har bare to point med kun to kampe tilbage. Det er en kompliceret situation, men der er stadig håb, og vi må se, hvad der sker, siger Handanovic og tilføjer:

– Vi vidste, at det her var en svær gruppe. Det er ikke i vores egne hænder længere, men vi vil helt sikkert prøve at vinde vores resterende kampe.

I onsdagens opgør kom Inter bagud efter bare syv minutter, da Eden Hazard scorede på et straffespark.

Tingene blev ikke nemmere for italienerne, da Arturo Vidal brokkede sig til et rødt kort efter 33 minutter, inden Real Madrid afgjorde kampen i anden halvleg, da Achraf Hakimi scorede selvmål.

Inters cheftræner, Antonio Conte, siger efter kampen, at hans spillere ikke kunne have gjort meget mere.

– Det er altid svært at spille mod store klubber som Real Madrid, så når man kommer bagud og får en mand vist ud, så bliver det et næsten umuligt bjerg at bestige. De er vant til at spille og vinde i denne turnering. Resultatet skal dog ikke slå os ud, siger han til Uefas hjemmeside.

Inter har fem point op til Real Madrid på andenpladsen, der giver adgang til turneringens playoff-fase.

/ritzau/

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...