Video : Tipsbladet
Champions League

Napoli i vildt bud på Icardi

Mauro Icardi er blandt de varmeste navne i den italienske Serie A lige nu på transfermarkedet, og nu kommer Napoli med stort tilbud.

Der er kun godt to uger tilbage af transfervinduet i den italienske Serie A. Det betyder, at en del klubber har travlt, og en af dem er Napoli. Her vil man desperat gerne hente en angriber, og den angriber skal meget gerne være Inters kontroversielle Mauro Icardi.

Rygterne har været massive omkring Mauro Icardi, men nu kommer Napoli med et tilbud, som man håber er så godt, at Icardi og Inter ikke kan sige nej. Man er nemlig klar til at tilbyde i omegnen af 500 millioner kroner plus Arkadiusz Milik for en aftale med angriberen.

Hovedpersonen selv er dog ikke nødvendigvis helt så lun på et skifte til Napoli. Icardi selv vil angiveligt hellere til Juventus, der også har vist interesse denne sommer.

Mere sikkert ser det ud omkring Hirving Lozano, der er på vej til Napoli fra Holland og PSV. Her skulle man være enige om alle forhold, og Lozano skal angiveligt til lægetjek i Italien tirsdag.