• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Napoli kørte Roma over med Maradona-trøjer på

Foto: Getty Images

Det blev til en 4-0-sejr over Roma, da Napoli endnu en gang hyldede klublegenden Diego Maradona.

Af tipsbladet.dk

Napoli hyldede søndag den afdøde klublegende Diego Maradona ved at spille i argentinske landsholdstrøjer.

Med de velkendte blå og hvide striber på langs af trøjerne vandt Napoli med 4-0 over AS Roma i Serie A.

Siden onsdag har Napoli sørget over Maradona, der døde af et hjertestop i sit hjem i Tigres.

Argentineren var i sin storhedstid med til at sikre Napoli to italienske mesterskaber i 1987 og 1990 - klubbens hidtil eneste.

Det ender formentlig heller ikke med et mesterskab i denne sæson, men sejren over Roma sender syditalienerne op på ligaens femteplads.

Lorenzo Insigne bragte efter en halv times spil værterne foran med 1-0 på et direkte frispark. Det skete med et velplaceret skud fra kanten af feltet. Det sneg sig ind ude ved stolpen.

Midtvejs i anden halvleg øgede Fabian Ruiz til 2-0, da spanieren med et optimistisk drøn fra distancen fik fanget gæsternes målmand Antonio Mirante med vægten på det forkerte ben.

Med ti minutter tilbage gjorde Dries Mertens det til 3-0, da belgieren var hurtig over en ripost, efter at Mirante havde bokset et forsøg ud i feltet.

Det blev lidt senere 4-0, da Matteo Politano udnyttede lidt tilfældigt spil i Roma-feltet til at øge hjemmeholdets føring.

Både Napoli og Roma har 17 point efter 9 spillerunder. Ligaen toppes af AC Milan med 23 point.

/ritzau/

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...