Christian Eriksen skal efter sigende ikke tilbage til Tottenham, hvor Jose Mourinho er tilfreds med sin midtbane.
Christian Eriksens dage i Milano er formentlig talte, og den danske landsholdsstjerne rykker muligvis væk fra Inter i januars transfervindue.
I den forbindelse er mange klubber blevet nævnt, som mulige destinationer, men ifølge Football Insider kan én klub i hvert fald streges af listen. Mediet mener at vide, at Tottenham i hvert fald ikke vil forsøge at hente Christian Eriksen tilbage.
Eriksen nød ellers en række gode sæsoner i Tottenham, og for nylig blev han sat i forbindelse med et comeback til Premier League-klubben, der nu også har danske Pierre-Emile Højbjerg på lønningslisten.
Men manager Jose Mourinho skal have gjort det meget klart, at han ikke ønsker at have Christian Eriksen tilbage i Tottenham. Manageren mener, at Spurs er godt besat på midtbanepladserne, hvorfor danskeren vil komme i overskud.
Siden januarskiftet til Inter har 28-årige Christian Eriksen spillet 35 kampe for den italienske klub med fire mål og tre oplæg til følge.
I denne sæson har han spillet ni kampe, hvor han oftest har været indskifter. Det er hverken blevet til mål eller oplæg i denne sæson, og i de seneste kampe har han blot fået få minutter på banen.
-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md - brug koden Tip2020 ved betaling.
Seneste rygter
Ajax-cheftræner i dialog med Champions League-klub
Eriksen som Özil-afløser? Inter vil hente uruguayaner i Madrid
Serie A-danskere meldes på vej videre
Fokus
Optakt: Benfica - Ajax
Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...