Video : Tipsbladet
Champions League

Ny udvikling: Barca tilbyder fem spillere i bytte for Martínez

FC Barcelona har tilbudt ikke mindre end fem spillere i bytte for Inter-angriberen Lautaro Martínez, skriver Corriere dello Sport.

Det er efterhånden blevet slået fast, at FC Barcelona er klar til at strække sig rigtig langt for at få fingrene i Lautaro Martinez.

Først forsøgte catalanerne at tilbyde Arturo Vidal og Nelson Semedo samt en stor pose penge i bytte for Inter-angriberen, og siden er Antoine Griezmann blevet salgt til salg i håbet om, at det kan finansiere et køb af Martínez.

Men det stopper ikke her.

For nu erfarer Corriere dello Sport, at FC Barcelona har tilbudt ikke mindre end fem spillere i bytte for argentineren. Det drejer sig om Arturo Vidal, Arthur, Jean-Clair Todibo, Carles Aleñá og Nelson Semedo.

Efter sigende har Inter imidlertid ikke tænkt sig at acceptere nogle bud, om der er spillere inkluderet eller ej, som er mindre end Martínez' frikøbsklausul på £103 millioner - cirka 835 millioner kroner.

I Barcelona er håbet derimod, at Antonio Conte kan fristes af spillere som Arturo Vidal, som den italienske manager skulle være en stor beundrer af.

Den spanske avis, Sport, kunne onsdag fortælle, at også Ivan Rakitic, Philippe Coutinho, Samuel Umtiti og danske Martin Braithwaite vil blive forsøgt solgt i det kommende transfervindue.