• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Officielt: Manchester United-direktør stopper

Foto: Getty Images

Mens den nye turnering European Super League ser ud til at være i problemer, trækker United-direktør sig.

Af tipsbladet.dk

Den engelske fodboldklub Manchester Uniteds næstformand og direktør, Ed Woodward, træder tilbage ved udgangen af 2021.

Det oplyser storklubben i en pressemeddelelse tirsdag aften, efter at flere engelske medier tidligere på aftenen erfarede hans afgang.

Nyheden kommer, mens der også er meldinger om, at den nye udbryderturnering, European Super League, er i problemer.

Turneringen, der består af 12 hold, blev annonceret mandag.

Allerede dagen efter melder flere medier dog om, at nogle af holdene planlægger at trække sig fra den. Ifølge BBC har Manchester City allerede trukket sig, mens Chelsea forbereder sig på at gøre det.

49-årige Ed Woodward har siddet på posten i mere end otte år. I meddelelsen præsenteres ikke en præcis årsag til hans exit.

- Han har bidraget massivt til klubben, og han vil altid være velkommen på Old Trafford som en del af Manchester United-familien, siger Joel Glazer, der er bestyrelsesformand for klubben, i meddelelsen.

Ifølge BBC er forholdet mellem Ed Woodward og Glazer-familien, som ejer Manchester United, stadig godt, og der har ikke været forlydender om en alvorlig uoverensstemmelse mellem de to parter.

Ed Woodward kom til Manchester United i 2005, efter at han spillede en rådgivende rolle i Glazer-familiens overtagelse af fodboldklubben.

Han indtog den øverste administrerende post i fodboldklubben i februar 2013, kort tid inden den skotske sir Alex Ferguson forlod stillingen som cheftræner efter 26 år i embedet.

Siden skotten forlod trænersædet har United ikke formået at vinde det engelske mesterskab, om end klubben kæmpede sig til en andenplads i 2017-18-sæsonen og vandt den europæiske turnering Europa League 2016-17-sæsonen.

I tiden siden hans indtræden som direktør har han stået bag hyring og fyring af tre cheftrænere: skotske David Moyes, hollandske Louis van Gaal og José Mourinho fra Portugal. Det er nu norske Ole Gunnar Solskjær, der står i spidsen for Manchester United-holdet.

/ritzau/

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...