Video : Tipsbladet
Champions League

Optakt: Atalanta - PSG

Ugens første Champions League-kvartfinale står mellem to særdeles målfarlige mandskaber.

Tid: Onsdag klokken 21.00
Sted: Estadio da Luz, Lissabon
TV: 3+

Holdnyt:
Atalanta
Bergamo-klubben er i denne sæson med i Champions League for første gang nogensinde, og nu står Gian Piero Gasperinis mandskab altså i en kvartfinale. De undertippede italienere har leveret en fantastisk sæson, både i Champions League og i den hjemlige liga, hvor Atalanta i den forgangne sæson scorede utrolige 98 mål - hvilket var 22 flere, end hvad mestrene fra Juventus formåede at score. Atalanta sluttede på tredjepladsen, fem point efter Juventus. 

Mod PSG må Atalanta dog uheldigvis klare sig uden holdets farligste spiller, Josip Ilicic, der misser opgøret på grund af personlige problemer. Italienerne skal derfor sætte deres lid til klubbens colombianske angriber, Duvan Zapata, der leverede 18 kasser i 28 Serie A-kampe i den forgangne sæson.

Førstemålmanden Pierluigi Gollini sidder også ude med en skade. 

PSG
Den franske liga blev afblæst før tid, på grund af coronapandemien, og derfor har PSG blot spillet to betydende kampe siden marts. Pariserne vandt begge kampe, som var nationale pokalfinaler.

I sejren over Saint-Etienne måtte parisernes topscorer, Kylian Mbappé, dog udgå med en ankelskade, og den franske superstjerne er derfor tvivlsom til opgøret mod Atalanta. Pablo Sarabia forventes at starte inde i stedet for Mbappé. Marco Verratti misser også kampen med en skade.

Bud på startopstillinger:
Atalanta (3-4-2-1): Sportiello - Toloi, Caldara, Djimsiti - Hateboer, De Roon, Freuler, Gosens - Gomez, Malinovskiy - Zapata

PSG (4-3-3): Navas - Kehrer, Silva, Kimpembe, Bernat - Gueye, Marquinhos, Herrera - Sarabia, Icardi, Neymar

Bud på resultat:
Der bliver sandsynligvis tale om en offensiv og målrig kamp, hvor PSG bør trække sig sejrrigt ud til sidst. Buddet herfra lyder på en 3-2-sejr til Neymar og kompagni.